profinet gateway
30. oktober 2018

Ny gateway sikrer integration med Profinet

Carlo Gavazzi lancerer ny Profinet gateway, bestående af GS33910060800 og GS33900000800. Den nye gateway muliggør perfekt integration med Profinet-systemer, som eks. Siemens PLC’er. Denne nye lancering gør det muligt at anvende Dupline®- og DuplineSafe som et field-level sub system.

profinet gateway

Høj fleksibilitet og mulighed for meget store systemer

Den nye Profinet gateway er et modulært koncept, som består af Profinet hovedmodulet GS33910060800 og Dupline® kanalgenerator GS33900000800. Man kan have op til 7 Dupline® kanalgeneratormoduler forbundet gennem sidestikket eller gennem RS485. Dette muliggør, at flere Dupline® netværk kan interface med Profinet. Man kan desuden udvide Dupline®-systemet med flere hundrede I/O-punkter.

GS33910060800 og GS33900000800 gør det altså muligt at bygge meget store og fleksible systemer med Dupline®- og DuplineSafe-produkter.

Alsidig og brugervenlig

Den nye Profinet gateway er desuden meget alsidig, idet den kan styre både digitale og analoge Dupline® I/O, enhver analog protokol samt DuplineSafe inputs. Derudover har den indbygget webserver til Dupline® og Profinet diagnosticering, hvormed brugeren kan teste funktionaliteten af Dupline® og Profinet selvstændigt uden at involvere PLC’en eller tredjepartsværktøj. Desuden har den nye Profinet gateway integreret 2-port switch og kan forbindes til Ethernet uden en ekstern Ethernet switch, hvilket simplificerer installation og drift.

Vigtigste tekniske features

▼ Modulært koncept med separate Profinet hovedmoduler og kanalgeneratormoduler
▼ Op til 7 kanalgeneratormoduler kan tilsluttes Profinet hovedmodulet
▼ Understøtter DuplineSafe, Dupline® digitale I/O, Analink I/O og Multiplex analoge I/O
▼ Indbygget mini webserver til Dupline® og Profinet diagnostik
▼ PNO-certificeret
▼ cULus-godkendt
▼ 24 VDC strømforsyning
▼ 2-DIN housing

Med denne gateway bliver det nu muligt at integrere Dupline®- og DuplineSafe-produkter i store og fleksible Profinet-systemer, alt imens både drift og installation er simpel.

Datablad GS33910060800 gs33910060800 datablad

Datablad GS33900000800 GS33900000800 datablad

________________________________________________________________________________________________________________________

For yderligere information, kontakt

Peter Hansen, Produktchef
Tlf.: 8960 6100
E-mail: pha@gavazzi.dk

Hold dig opdateret – følg os på LinkedIn

admin

About admin

  •